Spring til indhold

Den fødte iværksætter

Henning havde allerede næse for gode handler, da han som barn cyklede rundt og købte og solgte høns på hjemegnen. I dag er cykel og høns byttet ud med lastbiler og nedbrydning i Store Merløse.

Som barn susede Henning Sørensen afsted på sin cykel ad landeveje og små stier. Altid med en kasse under armen, hvori pludrende høns blev fragtet rundt. Fra sit tohjulede køretøj solgte og købte han fjerkræ til egnens husmandssteder og gårde. Allerede dengang så Henning et lys i handel og iværksætteri.

”Det er interessen i handel, der driver mig, og hvis der er udfordringer, må de løses. Som barn var der for eksempel rigeligt langt til nogle af mine kunder, så min far tog mig og mine høns bag på sin motorcykel. På den måde kunne jeg alligevel lave gode handler”, fortæller Henning.

Og han har aldrig været bange for at tage fat. Hver anden dag blev stavning og regning skiftet ud med haveredskaber og foder, når Henning hjalp til derhjemme med at luge roer og give kalvene mad. Faren var nemlig fodermester på flere forskellige herregårde, så der var rigeligt at se til. Somme tider bankede fyraftenen dog på døren, og her nød den unge dreng at fiske i åen og lege i skoven.

Kyllinger og soldater

Skolebøgerne blev lukket og skoletasken pakket væk, da Henning var 14 år. Nu var han trådt ind i de voksnes rækker, og det betød ja tak til arbejde. En gård ved Næstved var næste stop, og her havde også 100.000 høns hjemme.

Vi var i alt fire ansatte til at passe hønsene, samle æg, putte dem i rugemaskiner og ruge de små kyllinger ud. Dette arbejde var min følgesvend, indtil jeg blev soldat.

Hønsene blev for en stund lagt på hylden, da Henning som soldat blev motorvognsfører i Slagelse. Vi er tilbage i begyndelsen af den kolde krig, og det gik ikke ubemærket hen. En dag kom de unge mænd tilbage fra orlov og blev udstyret med skarpladte våben. Mændene blev sendt i skyttegraven, for de skulle være klar, hvis krigen blev alvor.

Henning husker, at nogle ikke kunne klare det. En lille håndfuld deserterede samme aften, men Henning holdt ved og forblev soldat i hele sin periode på 16 måneder. Heldigvis blev den koldes krigs alvor også afblæst, og Henning husker i dag tilbage på soldatertiden som sjov og lærerig.

Folkevognsrugbrød ud, forretning ind

Efter tiden i Slagelse blev Henning som 20-årig bestyrer på et lille hønseri i Ruds Vedby, men en dag i 1963 opstod en ny mulighed.

”Mælkemanden havde fortalt min far om en ven, der havde en vognmandsforretning til salg i Store Merløse. Vil du være med, spurgte min far. Det lød meget spændende, og jeg har bestemt været med på idéen, for min bror og jeg solgte vores folkevognsrugbrød. Vi havde ellers bygget den om og spillet fandango i en sommer, men nu havde vi brug for penge til forretningen. Ungkarletiden var forbi”, fortæller Henning.

Sammen med sin far og bror købte Henning vognmandsforretningen, der i dag hedder Midtsjællands Nedbrydning & Merløse Transport & Entreprenør ApS. I forretningens begyndelse var der behov for at fragte grise til slagterier og mursten fra teglværker. Månedligt blev der samlet penge ind, og Hennings mor passede telefonen.

”Der var også administrative opgaver, som vi ikke anede noget om. Jeg kunne regne og læse, og derfra fandt jeg selv ud af, hvordan for eksempel en fjerdedel af vores indtjening kunne blive fortjeneste. Samtidig var der også reparation af bilerne, som ikke ligefrem var nye. Når en lastbil gik i stykker, var det bare ned på ryggen og ind under den. Jeg ved ikke, hvor færdighederne kom fra, men vi havde ikke råd til mekanikere, og min far hjalp mig”, fortæller Henning.

Nogle år senere købte Henning efter aftale, sin far og bror ud af vognmandsforretningen. Henning havde på et tidspunkt kørt lastbil for et nedrivningsfirma og tænkte, at det kunne han da sagtens klare selv. Inden længe blev nedrivning derfor også en del af forretningen – sammen med anlægs- og kloakarbejde. I mellemtiden blev Henning også gift med Merete, som han havde mødt til et bal i Ringsted. Deres fælles hjem blev i Store Merløse, tæt på forretningen, og siden kom børnene Lars og Lene til.

Én stor familie

Interessen for handel og iværksætteri er gået i arv. Som spæd stod sønnen Lars på hattehylden i Hennings lastbil, som dreng fulgte han altid i hælene på sin far, og som ung mand hjalp han med at skrue på bilerne efter mørkets frembrud. I dag styrer Lars anlægsafdelingen, bilerne og maskinerne i forretningen, og datteren Lene har også været en del af forretningen i 20 år. Og det er ikke kun familiemedlemmerne, der slår sig ned i forretningen i flere årtier.

”Vi er én stor familie, og mange stopper først, når de går på pension. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg går i hvert fald meget op i frihed under ansvar. Mine medarbejdere arbejder selvstændigt og bakkes op i deres beslutninger”, fortæller Henning.

Henning er også den første, der møder ind om morgenen, og den sidste, der går hjem. Samtidig er hans telefon døgnåben, og der er ikke noget, der hedder fuldstændig ferie eller helligdage. Henning vil nemlig gerne være en chef, der er til at få fat på.

Somme tider kigger børnebørnene også forbi og hilser på. Og der er ingen tvivl om, at den samlede, store familie og arbejdet holder på Henning lidt endnu.

”Det er altid dejligt at lave en god forretning. Jeg må hellere tage et par år mere”, konstaterer Henning med et smil på læberne.



Feedback

Sidst opdateret

26.05.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin